• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

ROSE cykler a/s

Kvalitet er vores styrke

ROSE cykler a/s - Kvalitet er vores styrke
  • Danmark
    • Børnecykler til glæde og læring
    • Cykler
    • Historie
    • ROSE forhandler
    • Kontakt
    • Rose Cykler
  • Sverige
    • Cyklar
    • Historia
    • Återförsäljare
    • Kontakt
  • Deutschland
    • Fahrräder
    • Geschichte
    • Händler
    • Kontakt
  • England
    • Childrens bikes
    • History
    • Dealers
    • Contact
  • Nederland
    • Kinderfietsen
    • Geschiedenis
    • Handelaar
    • Contact
  • France
    • Vélos pour enfants
    • Histoire
    • Revendeur
    • Contact
  • Produkter

Historie om ROSE cykler

ROSE Institutionscykler

For mange år siden, i 1955, begyndte Arnold Rose at lave cykler til børneinstitutioner. Arnold Rose var lokomotivfører og boede i nærheden af København.

Arnold Rose var udlært maskinarbejder, og en dag spurgte en børnehaveleder ham, om han kunne lave nogle børnecykler til hendes institution, cykler der var stærkere og mere stabile end de institutionscykler, man på daværende tidspunkt kunne købe.

På den måde begyndte Europas første specialfabrik for institutionscykler. Snart måtte Arnold Rose sige sit job op hos Statsbanerne for helt at hellige sig sin produktion af cykler til børnehaver og lignende. Flere og flere børnehaver fandt ud af, at det kunne lønne sig at købe børnecykler af en god kvalitet, der havde en lang levetid, og så betale det ekstra, som det kostede at erhverve institutionscykler af bedste kvalitet.

Produktionsbygning tilhørende ROSE cykler
Børnecykler til børnehaver

Arnold Rose blev nødsaget til at flytte til større lokaler, da pladsen blev for trang. I 1981 solgte han virksomheden til den nuværende indehaver, Peter Petersen, og siden har cykelfabrikken haft fremgang.  Nu sælges ROSE cykler og køretøjer til det meste af Europa og med dette forretningskoncept: At intet kan blive godt nok. Vi skal til stadighed forsøge at gøre børnecyklerne og de øvrige køretøjer bedre. I dag har cykelfabrikken 49 forskellige cykelmodeller på programmet, og i fremtiden vil der langsomt komme nye børnecykler, løbehjul, anhængere og go-karts til, når behovet viser sig. ROSE cykler er noget særligt. Det er både børn og voksne, der synes det, for: Kvalitet er vores Styrke. Bedøm os på det.

ROSE cykler udvikler børns kreative sans og motorik.

ROSE børnecykler, løbehjul, anhængere og go-karts er beregnet til det hårde daglige slid, og hos ROSE cykler ved vi, at børnene er hårde ved deres legetøj. Alle siddebrædder og platforme på vores børnecykler, anhængere, løbehjul og trækvogne er udført i finsk vandfast birkekrydsfiner. Disse går ikke i stykker og børnene stikker sig ikke på splinter, da det er højstabilt materiale. I alle hjul (undtagen 8a) er der kuglelejer.

Børnecyklernes og de øvrige køretøjers konstruktion er udført på grundlag af de mange års erfaringer med institutions cykler, og vi ved, hvordan en ROSE børnecykel og de øvrige ROSE køretøjer skal konstrueres til at kunne holde til det hårde slid, som børnecyklerne og køretøjerne udsættes for i børnehaver og lignende børnepasningsordninger. Rørenes godstykkelse er forskellig, alt efter belastning på det pågældende sted på en børnecykel og de andre køretøjer. Til eksempel er børnecyklernes forgafler lamineret med et ekstra rør indeni, så de ikke bøjer ved påkørsel af mur eller kantsten. Kvalitet betyder for os sikkerhed!

Ved normalt brug bliver håndtagene typisk slidt i enden, men vi får fremstilet vores egne PVC- og ftalatfrie håndtag med meget materiale i enden. Endvidere er der i enderne af styret svejset to stålpropper ind, så der ikke fremkommer skarpe kanter ved slidtage. Disse sikkerhedspropper har ROSE cykler nu kørt med i over 40 år, og endnu er ingen slidt igennem. Alle ROSE cyklerne og de andre køretøjer er lakeret med en blykromatfri pulverlak, der er meget miljøvenlig, hvilket også gælder i produktionen.

Ved hårdt dagligt slid holder ROSE cyklerne i 15 – 20 år i daginstitutionerne. Sliddele såsom hjul, pedaler og håndtag skal nok skiftes inden, der er gået 15 år, men vi har reservedele til alle modeller og kan levere hurtigt. Alle ROSE køretøjer overholder CE-normen, og er desuden testet og afprøvet hos Teknologisk Institut i Aarhus, og er tidligere godkendt hos TÜV i Hamburg.

Som sagt: Kvalitet er vores Styrke, og sådan skal det vedblive at være.

Primær Sidebar

Søg

ROSE cykler a/s - Kvalitet er vores styrke

Kontakt

ROSE cykler a/s
Midtballe 20, Skelde
DK-6310 Broager

CVR nr.:  DK30605640

Tlf: +45 74 44 04 11

info@rose.dk

ROSE cykler a/s

ROSE børnecykler er velegnede til institutioner og lignende; fx legelande og andre forlystelser.

ROSE institutionscykler konstrueres til at kunne holde til det hårde slid, som de udsættes for i børnehaver og lignende steder, hvor børn med stor glæde bruger ROSE børnecykler til leg og læring.
Rørenes godstykkelse varierer alt efter belastningen det pågældende sted på vores cykler og køretøjer.

Kontakt os for mere info om ROSE institutionscykler

Se en oversigt med sider på hjemmesiden

  • Danmark
  • Sverige
  • Deutschland
  • England
  • Nederland
  • France

ROSE cykler a/s
Midtballe 20, Skelde
DK-6310 Broager

CVR nr.: 30605640
Tlf: +45 74 44 04 11
info@rose.dk

PRODUKTCERTIFIKAT TI-22-0489
Åben dokumentet på dette link:
Produktcertifikat TI-22-0489
(det åbner i et nyt vindue)

TEKNISK RAPPORT DK 24-02-2022
Åben dokumentet på dette link:
Teknisk rapport DK 24-02-2022
(det åbner i et nyt vindue)

EC DECLARATION OF CONFORMITY
Open the document at this link:
Ec Declaration of Conformity
(it opens in a new window).

 

Copyright © 2022 · Rose Cykler a/s · Midtballe 20 · Skelde · DK-6310 Broager